Betydning af ordet “Eminence”
Ordet eminens refererer til en person eller en ting, der har en fremtrædende eller høj status, autoritet eller anerkendelse inden for et bestemt område. En person med eminens er en respekteret og indflydelsesrig figur inden for sit felt.
Eksempler på brug
- Eminens betyder at være højtbåret eller anset.
- Kongen er kendt for sin eminente position i samfundet.
- Hendes eminente viden om emnet imponerer alle.
- Dette slot har en eminens, der strækker sig langt tilbage i historien.
- Eminencen af hans titel gør ham til en respekteret person i branchen.
- Han har opnået en eminens som førende ekspert på området.
- Efter mange års hårdt arbejde har han opnået eminens inden for sit felt.
- Hun blev anerkendt for sin eminente præstation på scenen.
- Hans eminente færdigheder skinner tydeligt igennem i hans arbejde.
- Det er vigtigt at anerkende eminensen af hendes bidrag til projektet.
- Deres familie har en eminens, der strækker sig gennem generationer.
- Prinsen blev født med eminensen af en kongelig arv.
- Eminens er ofte forbundet med magt og autoritet.
- Professor Smith er kendt for sin akademiske eminens.
- Hans tale var fyldt med eminens og overbevisning.
- Det er sjældent at se en person med sådan eminens i sit felt.
- Eminensen af hans politiske stilling har givet ham stor indflydelse.
- Det er vigtigt at værdsætte eminensen af deres bidrag.
- Han hævder sin eminens gennem sin imponerende erfaring.
- Hans eminente talent er blevet anerkendt internationalt.
Synonymer
- Anseelse: En persons høje status eller autoritet inden for et bestemt område.
- Fremragenhed: At være fremtrædende og exceptionel inden for sit felt.
- Højde: En persons betydningsfuldhed og indflydelse i samfundet.
- Storhed: En persons imponerende og magtfulde position.
Antonymer
- Lavmælthed: Mangel på betydning eller indflydelse; tilstand af at være ubetydelig eller på baggrund.
- Ydmyghed: At have en beskeden og respektfuld holdning til sig selv og andre; mangle arrogance eller overlegenhed.
- Onderstregning: Handlingen med at fremhæve andres succeser eller kvaliteter frem for ens egne; at undgå selvopblæsthed.
Etymologi
Ordet eminence stammer fra det latinske ord eminere, som betyder at stå frem, skille sig ud eller være betydningsfuld. På dansk bruges eminens ofte til at beskrive en høj position eller status inden for et bestemt felt eller område.
morakke • forseelse • pogrom • nuttet • multikulturalisme • dueurt • anbefale • territorie • syndsforladelse • vride •
