Betydning af ordet “Mund”
Ordet mund refererer til den del af ansigtet, hvor man placerer mad og drikke, samt hvor man taler og udtrykker sig verbalt. Mundens funktion er både at indtage føde og at kommunikere med andre mennesker gennem tale. Mundens indre består af tungen, tænderne, ganen og slimhinden, mens læberne udgør mundens ydre del.
Eksempler på brug
- Hun lukkede stille sin mund og lyttede opmærksomt.
- Jeg har ondt i munden efter tandlægebesøget.
- Han spiste med stor appetit og fik en stor mundfuld.
- Barnet smilte og åbnede sin mund for at grine.
- Du skal huske at børste tænder både morgen og aften.
- Vær forsigtig, slikket er meget varmt!
- Min hund logrer med halen og venter på et stykke mad.
- Mormor laver altid de bedste madretter med kærlighed.
- Jeg kan godt lide smagen af friske bær i min morgenmad.
- Hun lukkede stille sin mund og lyttede opmærksomt.
- Fisken havde en skællet mund og lignede en drage.
- Der var marmelade omkring munden på den lille pige.
- Fuglen fløj hen til foderbrættet med en orm i næbbet.
- Mandens mund blev tør af den stærke chili sauce.
- Han nikkede og holdt sit løfte om at lukke munden.
- Billedet viste en stor hval med en åben mund fuld af plankton.
- Jeg elsker at spise is om sommeren, det er forfriskende.
- Katten mjavede og bad om mere vådfoder til sin mund.
- Barnet sugede på sin tommelfinger og faldt i søvn.
- Blomsterne duftede skønt og fik mig til at smile bredt.
Synonymer
- Mund: Det anatomiske organ, der bruges til at spise, tale og trække vejret
- Kæbe: Den del af ansigtet, der indeholder tænderne og underkæben
- Snude: Den forreste del af ansigtet på visse dyr, såsom hunde eller grise
- Læber: De bløde dele, der omgiver munden og bruges til at spise og tale
Antonymer
- Mund: Hvis man taler om hele ansigtet, bruges mund som en del af ansigtet.
- Hale: Den bagerste del af noget, f.eks. på en hund.
- Top: Det højeste punkt på noget.
- Start: Begyndelsen på noget.
- Øverst: øverste del af noget.
- Spids: Den skarpeste del af noget.
Etymologi
Ordet mund stammer fra oldnordisk mundr, som betyder mund eller mave. På dansk refererer det typisk til den åbning i ansigtet, hvor man spiser og taler gennem.
arnested • synergi • territorial • ?ut • vise • splejser • globryllup • antagonisme • duet •
